Så er beslutningen taget. Du skal have hest. Måske ikke for første gang, men lig for os alle, nye som gamle, er at vi kaster os ud i et værre gedemarked, og skal tage stilling til en million ting for at komme så tæt på det helt rigtige valg som muligt. Men hvordan er det nu lige med alle de forskellige udtryk der bruges i annoncerne? Hvad er værd at bemærke ved beskrivelser, billeder og evt video, og er det bedre at købe en ung, voksen eller ligefrem ældre hest? Hvad med rytterens vægt og højde i forhold til islænderen?
Jeg vil forsøge at forklare i korte, generelle træk, nogle af de mest gængse udtryk, samt fordele og ulemper ved forskellige typer hest. Bemærk at dette er et udtryk for min personlige holdning/tolkning, og at dette er et område der findes lige så mange meninger omkring, som der findes hestefolk.
Vilje – arbejdsvillighed eller uopdragenhed
Det her er et af de sjovere udtryk, for ”vilje” dækker over mange forskellige adfærd. Vilje er noget vi præmierer til kåringer og taler varmt om i forbindelse med stævner, hvor det dækker over hvor villigt hesten tilbyder fremdrift (løbeglæde). Dvs at en hest med meget (over middel) vilje vil være entusiastisk og søge frem, mens en hest med under middel vil være tilbøjelig til at gasse ned hvis ikke man beder den gå frem. Så simpelt burde det også bare være, men det har desværre også en tendens til at blive brugt om heste der enten løber med ryttere, eller er fuldstændigt energiforladte og schenkeldøve – begge er træningsproblemer, eller i værste fald udtryk for stress eller fysisk ubehag ved hesten. Så, det er værd at spørge kritisk ind til. Den optimale hest er i princippet hesten med nøjagtigt middel vilje – her er tale om en hest der gør hvad den bliver bedt om, hvor hastigheden er op til rytteren, ikke hesten.
Sensitiv/følsom – opmærksom eller nervøs
Sensitiv og følsom er ladede ord i hesteverdenen, og mange, for ikke at sige de fleste, vil opfatte det negativt da det ofte bruges om heste med tendens til nervøsitet. Dette kan være afhængigt af den enkelte rytter, for det betyder ofte at hesten spejler sig meget i rytteren. Sensitive heste kan være fuldstændigt fantastiske at træne og ride – de kan reagere på meget lette og fine hjælpere, og har man god kemi, kan det føles som om hesten nærmest kan læse ens tanker. De er gerne meget pleasende heste der knytter sig stærkt til deres mennesker, og hurtigt viser symptomer på rytterfejl (hvilket gør det lettere at korrigere, hvis man får rettidig hjælp). Men på den anden side, kan man risikere voldsommere reaktioner på rytterfejl, -stress og udefrakommende faktorer. Sensitive heste kan være en udfordring at miljøtræne, grundet øget flugtinstinkt. Heste der beskrives som sensitive eller følsomme anbefales ikke til urutinerede eller nervøse ryttere.
Rytterens vægt
Ryttervægt/højde er et kontroversielt emne. Der er en håndfuld studier der beskæftiger sig med hestens bæreevne, og disse foreslår en maksgrænse på alt mellem 20 og 30% af hestens idealvægt (dvs, at hestens overvægt ikke taler til rytterens fordel). Der er en del faktorer der skal medregnes når man taler om ryttervægt, idet både rytterens og hestens fysiske form og balance har stor indflydelse på hvor meget hesten kan bære. En hest med god grundform kan bære mere end en ude af form, og en korrekt balanceret rytter belaster mindre end en ubalanceret, osv. Det er min opfattelse at højde ikke er en retvisende indikator for hestens styrke, da islændere af moderne sportstype, uanset højde, er avlet til at være af lettere type end den ”gamle” (læs; mere robuste). Ofte finder man også hypermobilitet blandt disse, hvilket vel at mærke giver flottere benbevægelser, men bagsiden af den medalje er led der lettere slides. Begge typer findes på tværs af hele højdeskalaen. Det vigtigste er at man føler sig tilpas med at sætte sig op på, og at sidde på, hesten. Føles hesten som om den kunne blive ved hele dagen? Så er du nok ikke for tung. Virker den besværet, og er den ellers i god form? Så anbefaler jeg at man kigger videre.
Hestens højde
Hestens højde kontra rytteren er primært et spørgsmål om æstetik og, i tilfælde af længere overkrop, balance, men i sidste ende bør den afgørende faktor være om du føler dig tilpas på. Om man gør det, ved man først når man har prøvet den. En ting man som køber også skal være obs på er, at de færreste heste er målt med stangmål. Højdeangivelser i annoncer skal man derfor tage med et gran salt – spørg i stedet hvor høj rytteren på billedet er, og bedøm selv om du synes at rytteren ser stor/lille ud.
Hestens alder
Tanken om at købe en unghest, som man selv kan præge og træne, og vokse sammen med, er meget smuk. Realiteten er dog at der er tale om et kæmpe stykke arbejde, som tager enormt lang tid. Vejen til en færdig ridehest er årelang, og vejen til en top konkurrencehest går gerne langt ind i voksen alderen. Det siges at omkring 12 er den optimale alder for en køb-og-kør konkurrencehest, da de er gamle nok til at være korrekt uddannede og have en masse oplevelser under bæltet, men unge nok til at have energien til at følge med i højt tempo. Gør op med dig selv om du er interesseret i at lægge flere års træning i hesten, før den er den lyttende og nemme samarbejdspartner du drømmer om, eller om du vil ud og nyde ridningen nu. For nogle er det fantastisk at dyrke processen, for andre bliver det en ærgerlse at de ikke kan dyrke lange- eller fællesture, stævner osv. pga hestens alder eller træningsniveau.
Er man ny udi islandske heste er der flere rationaler, der taler til forskellige ryttertyper. Den totalt uerfarne vil nok have mest glæde af en færdiguddannet voksen, eller måske endda ældre, hest, mens ryttere fra andre discipliner, som har styr på grundridningen, kan overveje om de har drive til at lære gangarterne SAMMEN med deres unge hest, eller om det passer bedre at lære dem AF deres voksne hest.
Det er jo levende dyr vi har med at gøre, og en del adfærd og fysiske egenskaber tolkes ikke ens af alle sælgere, så hestesalg er i høj grad et spørgsmål om at være kritisk, stille de (for dig) rigtige spørgsmål, og vigtigst af alt, lytte til mavefornemmelsen. Uanset hvad, skal man aldrig lade sig presse til at købe en hest man ikke føler sig tilpas på, for der er SÅ mange gode heste i danmark, og hvis ikke den helt rigtige er til salg lige nu og her, så kommer den sikkert lige om lidt. Husk at en hest er en langtidsinvestering, og at ingen af jer har gavn af et fejlkøb, uanset hvor fantastisk sælgeren eller dine venner synes at hesten er.